Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/lpr.dk/danskfakturaskabelon.dk/wp-content/plugins/seo-ultimate/modules/class.su-module.php on line 1195
Hvad er moms? | Dansk Faktura Skabelon

Hvad er moms?

Moms er en afgift, der bliver lagt til salgsprisen på de fleste varer. Momssatsen i Danmark er på 25 % i de fleste tilfælde. Der findes dog to andre momssatser, som er 6 % og 12 %. Der gælder andre regler for moms, hvis du handler med udenlandske virksomheder.

Moms betyder ”meromsætningsafgift”, fordi det er en afgift, der bliver påregnet omsætningen i virksomheden. Næsten alle virksomheder er momspligtige, men der er områder såsom sundhedsvæsenet og uddannelse, hvor du som virksomhed ikke er momspligtig.

Moms ved salg

Du skal altid påføre momsen på dine fakturaer – uanset om fakturaen udstedes til en privatperson eller en virksomhed. Derudover er det vigtigt, at man kan se på fakturaen, hvilken momssats der er påført og hvilket beløb momsen udgør af subtotalen.

På vores faktura skabeloner, som du kan downloade helt gratis, er der som standard påført 25 % moms og der er et felt til momsbeløbet. Hvis du bruger excel faktura skabelonen, så regner excel selv momsbeløbet ud.

 

Faktura skabelon med udregnet moms

Momsperioder

Når du har en momsregistreret virksomhed, så har du også en momsperiode, der angiver hvor ofte du skal indberette din købsmoms og salgsmoms. Der findes tre momsperioder: månedligt, kvartalsmæssigt og halvårligt.

  • Månedligt: Har din virksomhed en omsætning på over 50 millioner kroner årligt, så skal du indberette din virksomheds moms hver måned til SKAT.
  • Kvartalsmæssigt: Når du omsætter for mellem 5 millioner kroner og 50 millioner kroner, så skal du indberette moms hvert kvartal – det vil sige fire gange om året.
  • Halvårligt: En omsætning på mellem 0-5 millioner kroner betyder, at du bare skal indberette din moms én gang hvert halve år.

One Stop Moms

Per 1.1.2015 kommer der nye momsregler for virksomheder, der sælger ydelser til privatpersoner indenfor EU. Det drejer sig om salg af radio- og tv-ydelser, elektroniske ydelser og teleydelser. Reglerne kaldes One Stop Moms og indebærer, at der skal pålægges den momssats, der gælder i det land, hvor køberen bor. Førhen skulle danske virksomheder blot pålægge dansk moms, men det bliver altså ændret fra 2015.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *