Hvad er en faktura?

En faktura er et dokument, der indeholder oplysninger om et salg. En faktura kan også kaldes for en regning, som du kan lave og sende til dine kunder, når du har lavet et salg. Du kan downloade en af vores faktura skabeloner og bruge den – det eneste du skal gøre er at indtaste dine oplysninger og så er du klar til at fakturere. Hvis du får varer retur fra en kunde, som du allerede har faktureret, så skal du sende en kreditnota til kunden. Du kan også downloade kreditnota skabeloner helt gratis.

Fakturaen skal indeholde oplysninger om salget. Du skal beskrive hvilken vare, der er tale om, hvad den koster, hvor mange varer der er tale om og hvordan betalingen skal foregå. Det hele er indarbejdet i vores faktura skabeloner.

Fakturaens layout

Der er ingen krav til, hvordan en faktura skal se ud. Du må faktisk sætte den op som du vil og fuldstændig selv bestemme hvilke farver, der skal bruges. Faktura skabelonerne er ikke låste, så hvis du er god til excel eller word, så kan du også tage udgangspunkt i vores faktura skabeloner og selv ændre i dem.

Fakturakrav

Der gælder en række regler for, hvad en faktura minimum skal indeholde. De to fakturakrav er, at du altid skal lave to fakturaer. Du skal nemlig selv gemme en, og så skal kunden selvfølgelig også modtage en faktura. Derudover skal fakturanummeret være fortløbende. Det vil sige, at hvis den faktura du laver nu fx har nummer 1.158, så skal den næste faktura have nummer 1.159. Det er meget vigtigt, at du husker på det, fordi du kan faktisk blive straffet, hvis du har uorden i dine fakturaer.

Det, der skal stå i fakturaen er:

  • Fakturadato
  • Fakturanummer
  • Dit CVR-nr., virksomhedens navn og adresse
  • Købers navn og adresse
  • Varespecifikation, antal og pris
  • Momsbeløbet

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *