Hvordan ændrer jeg i faktura skabelonen?

Alle 4 faktura skabeloner er ulåste, så du kan ændre ligeså meget du vil. Det er vigtigt, at du ikke ændrer eller sletter nogle af de oplysninger, der ved lov skal stå på fakturaen. Derudover kan du tilføje og ændre alt det du gerne vil.

Det er helt gratis at downloade vores faktura skabelon og kreditnota skabeloner. Du får skabeloner i både excel og word og på dansk og engelsk, så du også kan sende en faktura eller kreditnota til en udenlandsk kunde.

Tilføj rabat til fakturaen

Du kan sagtens tilføje rabat på en vare. Den bedste løsning er, at du skriver varen og det fulde beløb på fakturaen og tilføjer en linje, der heder ”Rabat” nedenunder. Se eksempel:

Hvis du bruger excel faktura skabelonen, så er det meget vigtigt, at du klikker på subtotal uden moms. Her er der en formel der lægger alle linjer sammen. Du skal ændre fortegnet til (-) i stedet for (+). I faktura skabelon eksemplet er det celle I20, der skal ændres. Hvis du bruger en word skabelon, så skal du bare selv beregne subtotal og moms.

Eksempel på en faktura skabelon i excel med rabat

Overskredet forfaldsdato på faktura

I alle faktura skabelonerne skal du udfylde forfaldsdato. Det er den dato, som kunden senest skal betale fakturaen på. Du vælger selv, hvornår fakturaen skal betales, men det er god kundeservice at give kunden tid til at bearbejde fakturaen. De mest almindelige betalingsbetingelser er: Netto kontant, 30 dages netto, Løbende måned + 15 dage netto. Hvis kunden ikke har betalt fakturaen når forfaldsdatoen er overskredet, så kan du udsende en rykker, hvor du beder kunden betale fakturaen indenfor en ny periode. Her kan du tillægge et rykkergebyr, hvis du ønsker. Du kan faktisk også skrive i fakturaen, at hvis forfaldsdato overskrides, så vil der blive påregnet renter. Det kan sikre, at dine kunder betaler rettidigt, men på den anden side, så skal kunden gerne synes, at du er fair. Derfor skal du ikke sætte renten for højt.

Kontaktoplysninger og anden information

Du kan selvfølgelig rette i alle kontaktoplysninger og bankoplysninger. Fx er der ikke plads til at skrive faxnummer i faktura skabelonen, men hvis du gerne vil oplyse det, så kan du selvfølgelig bare tilføje det til fakturaen. Det vigtigste er bare, at kunden kan se hvem der har sendt fakturaen, hvilke varer det drejer sig om og hvordan de skal betale fakturaen.

Ændre i faktureret moms

Hvis du bruger vores faktura skabelon i excel, så skal du ændre teksten “Moms 25 % af”, som du kan se på billedet ovenfor. Derudover, skal du ændre i formlen for den udregnede moms (standard opsætning er subtotal uden moms*1,25). Du skal blot ændre 1,25 (25 %) til den momssats du skal påføre fakturaen. Hvis du bruger en faktura skabelon i word, så skal du ændre alle tal og udregne subtotal og moms manuelt. Husk at tjekke momsreglerne ved salg til udlandet, hvis du handler med en udenlandsk virksomhed.

Hvis du handler med radio- og tv-ydelser, elektroniske ydelser eller teleydelser og sælger til private kunder i EU, så skal du fra 1.1.2015 være opmærksom på de nye One Stop Moms-regler. Det betyder nemlig, at du skal fakturere med den moms, der gælder i det land, hvor du sælger din vare. Tidligere skulle du typisk blot sælge med dansk moms, men One Stop Moms ændrer på den regel.

Hvordan ændrer jeg i en kreditnota skabelon?

Hvis du bruger en af vores kreditnota skabeloner i excel og word, så ændrer du efter samme princip som i faktura skabelonen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *