Category Archives: Fakturering

5 grunde til at bruge en faktura skabelon i 2015

Der er mange grunde til, at du skal bruge en faktura skabelon til din fakturering – men ærligt talt, der er også en enkelt grund til at lade være med at bruge en faktura skabelon. Det får du sidst i indlægget.

Fakturering i word eller excel er faktisk overhovedet ikke svært, hvis du bruger en faktura skabelon. Du kan læse mit tidligere indlæg om, hvordan du fakturerer med en faktura skabelon i excel. Når du har gjort det, så skal du vide, at den største grund til, at du skal bruge en faktura skabelon er, du selv har fuldstændig kontrol over din fakturering. Nederst kan du downloade en faktura skabelon, kreditnota skabelon og rykker skabelon.

1. Tag kontrol over din fakturering med en faktura skabelon

Du har selv kontrol og styr på din fakturering. Word og excel laver ingen underlige fejl og du taster blot alle oplysningerne ind i faktura skabelonen. Derefter er det let at sende fakturaen pr. brev eller som e-faktura via email.

2. Du kan ændre din faktura skabelon, som du vil have den

Det eneste det kræver at ændre i faktura skabelonen er, at åbne faktura skabelonen i word eller excel og ændre opsætningen, farverne eller din virksomhedsinformation. Du kan fjerne elementer, som du ikke vil have i faktura skabelonen eller du kan tilføje et direkte link til f.eks. din LinkedIn profil, hvis du ønsker det.

3. Brug også kreditnota skabelon og rykker skabelon

Når du bruger en faktura skabelon, så har du her på siden kreditnota skabelon og rykker skabelon lige ved hånden. Med kreditnota skabelonen kan du udsende en kreditnota, hvis du skal lave en ændring i pris eller antal leverede varer. Du bruger en rykker til at opkræve ubetalte regninger fra dine kunder.

4. Du behøver ingen momskoder med en faktura skabelon

Typisk, så skal man oprette diverse momskoder, hvis du sælger med forskellige momssatser eller til forskellige lande. Når du fakturerer med en faktura skabelon i excel eller word, så indtaster du bare den moms, som du sælger dit produkt med.

5. Lav nem e-fakturering med en faktura skabelon

Når du vil lave en online faktura med en faktura skabelon, så kan du blot gemme fakturaen som pdf-fil og sende den pr. email til din kunde. Hvis du gerne vil sende din faktura pr. brev, så printer du bare fakturaen ud og sender den i en kuvert til din kunde.

Når alt det er sagt, så lovede jeg også en grund til ikke at fakturere med en faktura skabelon. Hvis du har en stor virksomhed med mange kunder og mange posteringer, så vil det typisk kunne betale sig at investere i et faktureringsprogram eller et regnskabsprogram. Du kan f.eks. selv kan designe dine egen fakturaskabelon i Billy Regnskabsprogram.

Faktura skabelon i excel

Faktura skabelon i excel-format (Dansk)

Smart faktura skabelon i excel, som du kan bruge ved handel i Danmark. Fakturaen opfylder alle fakturakrav. Faktura skabelonen udregner selv moms og subtotal.

Kreditnota skabelon i excel

Kreditnota skabelon i excel-format (Dansk)

Simpel kreditnota skabelon, som du kan bruge hvis du skal tilbagebetale en faktura eller give et afslag i prisen. Kreditnota skabelonen er lavet i excel og regner selv beløbet ud.

Rykker skabelon i word

Rykker 1

Rykker skabelon til den første rykker, som du kan bruge, hvis en kunde ikke har betalt en faktura. Der er mulighed for at tilføje rykkergebyr og renter, hvis det ønskes. Rykker skabelonen indeholder alle nødvendige oplysninger.

Tagged , , ,

3.000 skabeloner fra Dansk Faktura Skabelon

Nu har jeg delt faktura skabeloner, kreditnota skabeloner og rykker skabeloner siden sommeren 2014. Jeg er så glad for, at der er så mange, der har lyst til at bruge mine faktura skabeloner. I sidste uge blev skabelon nummer 3.000 downloadet. Jeg håber den udvikling vil fortsætte.

For at sikre den fortsatte udvikling, så vil jeg gerne bede dig om, at lægge en kommentar med ris og ros, hvis du har lyst til det. Du kan bare kommentere på det her indlæg. Her er lidt inspiration til, hvad det kan handle om:

  • Brug af faktura skabelon
  • Brug af kreditnota skabelon
  • Brug af rykker skabelon
  • Forslag til andre skabeloner
  • Forslag til udvikling af websitet
  • Brugbarheden af websitet

(For at kunne kommentere skal du klikke på overskriften, så kommer du ind på selve indlægget. Skriv i kommentarfeltet nederst)

Faktura skabelon på tysk

Derudover vil jeg gerne fortælle jer om det seneste jeg har lavet. Jeg har lanceret denne side: http://www.deutscherechnungsvorlage.de/

Her kan du downloade faktura skabeloner på tysk, hvis du har tyske kunder og gerne vil møde dem med god ånd. Faktura skabelonen lever op til samtlige gældende krav. Så nu kan du fakturere på dansk, engelsk og tysk.

Ønske om en god dag!

Jan Klitsgaard

Tagged

Sådan fakturerer du i excel

Du kan klare din fakturering nemt og enkelt i excel. Der er flere fordele ved at lave din fakturering i excel, som du får en liste over herunder. Du får også en guide til, hvordan du selv laver din fakturering.

Fordele ved fakturering i excel

  1. Du undgår at dine data bliver mistet eller på nogen måde videregivet til tredjepart
  2. Du har selv fuldstændig kontrol over dine bilag og kan sætte din faktura op præcis som du vil
  3. Du kan lave din fakturering altid – du er ikke afhængig af en internetopkobling

Fakturering i excel

Det første du skal gøre er at downloade vores faktura skabelon i excel eller word. Det kommer helt an på, hvad du selv foretrækker. Når du har downloadet en faktura skabelon, så skriver du dine og din kundes kontaktoplysninger ind i fakturaen. Derudover skal du tilføje betalingsbetingelse, varer, priser, moms og fuldt fakturabeløb.

Godt at læse om fakturering:

Hvordan bruger man en faktura skabelon?

Hvordan ændrer jeg i faktura skabelonen?

Fejl i faktureringen

Hvis du laver en fejl i din fakturering, så skal du bruge en kreditnota til at korrigere fejlen. Download derfor vores kreditnota skabelon. En kreditnota er en ”omvendt faktura”, som du bruger til at ændre i den oprindelige faktura. Der er to scenarier, der kan opstå ved fejl i faktureringen.

  1. Kunden har betalt fakturaen: Din kunde har modtaget et partivarer, men kræver et afslag, fordi nogle af varerne ikke levede op til forventningen. Du indvilliger og udsteder en kreditnota, der indeholder et afslag i prisen. Derefter sender du kreditnotaen til kunden og indbetaler beløbet på kundens konto.
  2. Kunden har ikke betalt fakturaen: Kunden har modtaget nogle varer, men kræver en prisreducering. Du mener at kunden har ret. Du beder kunden om ikke at betale fakturaen. I stedet laver du en intern kreditnota som udligner den første faktura. Derefter udsteder du en faktura, der indeholder prisreduceringen som kunden derefter betaler.

Godt at læse om kreditnota: Hvilket nummer skal en kreditnota have?

Manglende betaling

Hvis din kunde ikke har betalt fakturaen indenfor betalingsfristen, så kan du sende kunden en rykker. Du skal bare downloade vores rykker skabeloner. Vi har ovenikøbet lavet en rykkerprocedure, som du kan følge, hvis du har lyst. Du kan også lave din egen rykkerprocedure, sålænge den holder sig indenfor reglerne.

Godt at læse om rykker: Hvilke regler gælder for rykkere?

Dansk Faktura Skabelon

Velkommen til danskfakturaskabelon.dk!

Dansk Faktura Skabelon er til for at give dig nemme og brugervenlige faktura skabeloner. Vores faktura skabeloner er helt gratis at downloade, og du vil samtidig kunne læse alt om det, du skal gøre når du fakturerer. Det er vigtigt, at du har styr på reglerne når du skal fakturere og vores faktura skabeloner opfylder samtlige regler og fakturakrav i Danmark. 

Flere og flere danskere starter virksomheder og vi vil gerne give jer en løsning på faktura – så er der én ting mindre at tænke på. Vi giver dig en download udgave af:

Dansk:

Derudover giver vi dig også en oversat udgave på engelsk, som du kan bruge, hvis du handler med udenlandske virksomheder:

Engelsk:

Vi vil prøve at besvare alle de spørgsmål du har om fakturaer i vores FAQ. Du er også velkommen til at skrive til os ved at kommentere.

Så kan vi vist kun ønske jer rigtig god fakturering.

Med venlig hilsen

Dansk Faktura Skabelon